Hvem kan få en værge?

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan få en værge.

Hvis den pågældende ikke selv kan søge om at få en værge - og sådan er det oftest - er det de strengeste betingelser, der gælder. Disse betingelser er:

• Personen skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred.
• Dette skal gøre, at den pågældende ikke kan træffe beslutninger.
• Personen skal have behov for en værge. Det er nemlig ikke alle, der opfylder ovennævnte betingelser, der har behov for en værge.

Nedenfor er der eksempler på, hvornår en person kan have behov for en værge.

Hvis personen selv søger om at få en værge, er betingelserne for at iværksætte et værgemål ikke helt så strenge. I den situation kan statsforvaltningen iværksætte værgemål. hvis den pågældende pga. sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at administrere sin økonomi. Sådan et værgemål kan altså kun omfatte økonomiske forhold.

Endelig er der en særlig  form for værgemål, som kaldes økonomisk samværgemål. Det skal man også selv søge om. Betingelserne for at iværksætte et økonomisk samværgemål er de mindst strenge. Til gengæld forudsætter et økonomisk samværgemål, at personen fungerer så godt, at den pågældende kan samarbejde med sin samværge om økonomien. Derfor fører statsforvaltningen heller ikke tilsyn med samværgemål.

Eksempler på situationer, hvor der kan være behov for en værge

(navnene er opdigtede)

Eksempel 1

Bent er psykisk udviklingshæmmet. Han er 45 år, og han har boet på institution, siden han var 19 år. Bent modtager førtidspension, som institutionen hjælper ham med at administrere. Han har også fået støtte af sine forældre, indtil de døde for nylig. Han har ingen formue.

Bent har nu arvet 600.000 kr. efter sine forældre. Derfor kan der være behov for at iværksætte et værgemål for Bent, så han får en værge til at træffe beslutninger vedrørende økonomien. Værgemålet kan eventuelt begrænses, så det kun omfatter Bents arv. Det vil betyde, at institutionen stadigvæk kan administrere pensionen.

Eksempel 2

Jens er 82 år og bor i eget hjem sammen med sin ægtefælle. Jens er blevet så dement, at ægtefællen ikke længere kan passe ham i hjemmet, og han skal derfor flytte på plejehjem. Men Jens er så dårlig, at han ikke forstår, hvad der bliver talt om, når han får at vide, at han skal flytte på plejehjem. Han protesterer derfor heller ikke mod flytningen.

I denne situtation kan en værge sammen med kommunen beslutte, at Jens skal flytte på plejehjem. Der er derfor behov for at iværksætte et værgemål for Jens, så han får en værge, der kan træffe denne beslutning sammen med kommunen.

Hvis Jens havde protesteret mod flytningen, var der ikke behov for en værge til at tage stiling til flytningen. I en sådan situation må kommunen nemlig ikke flytte Jens, selvom en værge har sagt god for det. I stedet skal kommunen bede Det Sociale Nævn om at bestemme, at Jens skal flytte på plejehjem.

Læs om disse særlige regler i § 129 i serviceloven.

Eksempel 3

Petra på 34 år bliver kørt ned af en lastbil en dag, hvor hun cykler på arbejde, og hun bliver svært hjerneskadet. Hun ejer blandt andet et hus og en bil og vil på grund af uheldet få en stor erstatning. I denne situation kan der være behov for et værgemål, der omfatter Petras økonomiske og personlige forhold.