En mulig fars ret til at starte sag
Har du haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har du som udgangspunkt ret til at få prøvet, om du er barnets far. Du skal sende din anmodning til statsforvaltningen inden seks måneder efter barnets fødsel. Er faderskabet allerede registreret eller anerkendt af en anden mand, gælder der visse begrænsninger i din adgang til at få prøvet, om du er barnets far. Statsforvaltningen kan give dig yderligere vejledning om reglerne og om retsvirkningerne af faderskab. Statsforvaltningen kan også vejlede om hvordan du udfylder de blanketter, der skal anvendes til behandling af faderskabssagen. Se alle blanketter om faderskab |
|
|
|
|
|
|